Antennelauget FLIMMER

Årsberetning 2006– 2007 

Siden sidst:
Det har for bestyrelsen, været et turbulent år vi har været igennem.
Først fik vi efter langt og hårdt arbejde, forhandlet en rigtig god aftale på plads med Telia Stofa, om opgradering af vort kabelnet, med samtidig mulighed frivillig og individuel tilslutning til billig Internet, IP-telefoni samt digitale tv-pakker.
Det var meningen, at alt dette skulle være sat i drift i sommers, men som alle allerede er blevet bekendt med, måtte vi desværre afbryde samarbejdet med Stofa pga. en for Flimmer uacceptabel og pludselig indført klausul i den endelige kontrakt.
Efteråret gik herefter med nye forhandlinger og tilbud, der endte med at bestyrelsen i december 2006, indgik en ny aftale med Dansk Kabel TV om at udføre projektet.
Som mange sikkert har set, er arbejdet i fuld gang, og skulle være klar allerede nu 1. april.
For de der er interesseret, vil der i forbindelse med opstart af Internetmulighederne, være et introduktionstilbud og en demonstrationsdag, hvor man kan komme og se / prøve mulighederne af.

Vi har desværre i år, også været plaget af omfattende graffiti på vores hovedstation.
I en periode foregik det næsten dagligt, ja i enkelte tilfælde 2 gange på samme dag.
Hærværkene er alle blevet anmeldt til politiet, men dækkes desværre ikke af vores forsikring.
I forsøg på at få standset graffitien, forsøgte vi at få det overmalet, så snart det blev konstateret, i håbet om at hærværksmændene ville opgive, da de ikke fik vist deres ”kunstværker” særligt længe. Vi forsøgte også at få politiet til at video-overvåge hovedstationen, men dette kunne umiddelbart ikke lade sig gøre.
Det seneste tiltag blev at opsætte 4 dummy- (falske) kameraer op, som ikke kræver tilladelse. De sad der fra søndag eftermiddag til onsdag morgen, så var alle kamerane brækket ned, samt skrevet ”Tror I det er Big brother?” hen over hele langvægen.
Utroligt nok har vi 7-9-13, ikke været udsat for noget graffiti siden.

Yderligere så har Solrød Kommune besluttet, som nogle sikkert har læst i pressen, efter henvendelse fra andelsboligerne, at give mulighed for, at dispensere fra medlemspligten til Antennelauget Flimmer, under forudsætning af tilslutning til et andet af kommunen godkendt antenneanlæg.
Det har i den forbindelse fejlagtigt været fremført, at Flimmer også skulle have fremsat et sådan ønske.
Begrundelsen fra andelsboligerne skulle være et ønske om en anden TV og Internet leverandør end den Flimmer har valgt.
Det er vigtigt for bestyrelsen at præcisere, at Internet og IP-telefoni via Flimmers net, er et ganske frivilligt tilbud som et supplement til dem der måtte ønsker dette. Udgiften hertil betales særskilt og direkte til leverandøren af den enkelte bruger.
Hvis man som beboer i Flimmers forsyningsområde ønsker en anden leverandør af Internetforbindelse, eller suppleret sine radio- og tvkanaler, har der længe, og er fortsat, flere alternative muligheder f.eks. ADSL- forbindelser og paraboludstyr.
Et faktum er det, at Flimmer tilbyder de mest populære radio og tvkanaler til en yderst konkurrencedygtig pris, samtidigt med en stor grad af medbestemmelse i programudbuddet.
 
Kommunens beslutning kræver imidlertid en ændring af vores vedtægter. For at sikre at alle lovmæssige forhold overholdes, er sagen derfor sendt videre til vores advokat for videre juridisk behandling.
Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at kommentere sagen yderligere.

Mht. opdatering af anlægget:
Der er netop foretaget en lovpligtig opdatering af kanaludbuddet med DR1, DR2 samt TV2 som nu udsendes digitalt i anlægget. Det er således nu muligt for medlemmer der har en digital modtager / DVB-T boks, uden merpris at se disse kanaler i digital kvalitet.
Yderligere er det bestyrelsen plan over de næste år, gradvist at omlægge og udsende vor programpakke til også at omfatte digital udsendelse.
Til orientering, lukker Danmark det analoge sendenet i 2009. Sveriges Radio nedlægger deres analoge sendere allerede nu til sommer.
Bestyrelsen har derfor allerede, taget skridt til at udskifte SR til digital modtagelse, hvorimod det pt. ikke er teknisk muligt at distribuere lige netop disse 3 kanaler digitalt.
Der arbejdes dog hårdt på sagen hos leverandørerne.

 
Vedr. anlæggets drift:
Overordnet har vores anlæg virket tilfredsstillende. Dog har der i vinter, desværre været nogle irriterende signalfejl af periodisk karakter i Bistrupvang, og som kun opstod når det var frostvejr.
Fejlene skulle nu endeligt være løst, med udskiftning af forstærkerne i forb. med opgraderingen.
 
Her ud over, havde vi nogle dage omkring årsskiftet, hvor Zulu gik i sort som følge af en kortudskiftning samtidigt med softwareproblemer i vores modtagerudstyr.
Vi har derfor nu sørget for, at få opdateret alle modtager til nyeste SW-version, således at noget tilsvarende ikke skal opstå i fremtiden.
 
Det forventes nu, at hele kabelnettet med en total gennemgang og justering, herunder helt nye forstærkere og fordelere til alle, får en bedre kvalitet og større driftsikkerhed.
Desværre har der i forbindelse med forstærker udskiftningerne og ind justeringen af anlægget, været et mindre antal medlemmer der har oplevet en ændring i modtageforholdene. Dette er efter henvendelse hurtigt blevet løst. Fejlårsagen var som regel, et tidligere lidt for højt eller for lavt indgangssignal, kombineret med egne forstærkere eller defekte hus installationer.

Ændringer i udbudet af radio- og tv kanaler: 
Bestyrelsen har i lighed med tidligere år med prøveudsendelser, givet medlemmerne mulighed for at kigge med, i en prøve periode på TV2 News samt den ”nye” Kanal 4.
Prøveperioden har desværre ikke været så lang denne gang, da det er vores servicepartner der stiller udstyret til rådighed. Da vi som bekendt havde opsagt samarbejdet med Telia Stofa, kunne vi ikke låne udstyr her, og da aftalen med DKT først trådte i kraft den 1. januar i år, tog det derfor lidt tid, at få udstyret etableret.
Kanal 4’s gamle sender blev overtaget af SBS-Net den 1/1-07, som er en ny ”gratiskanal”.
 
Den stærkt reklameret nye radiokanal TV2 Radio som startede 1 marts i år, overtog Sky Radios gamle sendefrekvens, og dermed vores modtageudstyr. Den er således nu også ny radiokanal i nettet.
 
Som nogle måske har hørt har TV2 og Viasat indgået aftale om samarbejde omkring en ny sportskanal ”TV2 Sport”, hvortil man bla. påtænker at flytte en stor del af sportsudsendelserne fra TV2 Zulu og TV3.
Planen var, at denne kanal skulle starte her 1. marts, men man har pt. endnu ikke fået den nødvendige tilladelse fra konkurrencestyrelsen.
Ligeledes er der stadig stor uklarhed om programindholdet samt størrelsen på afgiftsrettighederne så den endelige pris ud over de 25,- kr. som har været fremme + moms og Copydan pr. måned pr. tilslutning, gættes der på en samlet pris på ca. 506,- kr. pr. medlem pr. år, alene for denne kanal.
Dette er den suverænt dyreste kanal der er præsenteret til dato!

Bestyrelsen vil med de foreliggende oplysninger, ikke indstille til at kanalen optages i programudbuddet.

 
Fremtiden:
På kort sigt.
I første omgang har vi fokus på indførelsen af Internet, og den omtalte løbende digitalisering af tv-kanalerne.


På længere sigt.
Nu, da vi råder over en fuldt moderne hovedstation, med et opdateret kabelnet og mulighed for Internet og IP-telefoni, vil tiden nu være moden til, at søge at udvide vor forening med flere medlemmer, hvilket i fremtiden vil give os et endnu bedre økonomisk råderum og konkurrencemæssige muligheder.
Vi får i dag løbende henvendelser fra husstande overalt i Havdrup som ønsker tilslutning til Flimmer’s kabelnet, ligesom enkelte grundejerforeninger også har vist deres interesse.
  
 Til slut, vil jeg som formand gerne takke bestyrelsen for et stort arbejde og et rigtigt godt samarbejdet i året der er gået, og ser med glæde frem til et nyt spændende år.
 

Formanden.