Antennelauget FLIMMER


 

 

 

Indkalder til ekstraordinær generalforsamling

 

Onsdag den 27. november 2002 kl. 19.00

 

I Fælleshuset Ørnesædet, Tyreløkke 62

 

 

 

Dagsorden:

 

 

1.

Valg af dirigent

 

2.

Information vedr. TV2 Zulu som overgår til betalingskanal pr. 1.1.2003

 

3.

 

Afstemning: Ønskes TV2 Zulu fortsat i FLIMMER’s programpakke  

 

Som det har været fremme i dagspressen, ændrer TV2 Zulu status den 1. januar 2003, fra at være en licens og reklame finansieret kanal til at være en betalingskanal.

 

Dette medfører at TV2 Zulu fra denne dato, ikke længere er en ”Must Carry” kanal, hvilket på dansk betyder, at den ikke længere lovgivningsmæssigt kræves udsendt i antenneforeningers antenneanlæg.

Det betyder også, som betegnelsen antyder, at Zulu nu kan kræve særskilt betaling for modtagelse og distribution af denne kanal, hvilket også er tilfældet her.

Prisen for at kunne modtage TV2 Zulu i 2003 er opgivet til kr. 10.50 incl. moms pr. måned / tilslutning, hvilket svarer til en samlet pris på 126,- kr. pr. medlem.

 

Dette vil have en væsentlig indflydelse på det kommende budget for 2003 samt binde Flimmer for en distributionsaftale der løber min. et år frem. 

For ikke at lade Zulu ”gå i sort” 1. januar og afvente en afgørelse på den ordinære generalforsamling til marts, har bestyrelsen på denne baggrund valgt, at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, for at få medlemmernes tilkendegivelse, om denne kanal fortsat ønskes udsendt i nettet.

 

Vi opfordrer derfor til, at så mange som muligt møder op, og giver deres mening til kende.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Bestyrelsen