AntenneLauget Flimmer
I FÆLLESHUSET ØRNESÆDET,
TYRELØKKE 62
1. Valg af
dirigent.
2. Beretning om Antennelavets
virksomhed.
3. Aflæggelse af årsregnskab
1999.
4. Indkomne
forslag.
5. Fremlæggelse af budget til
godkendelse herunder fastsættelse af årskontingent, tilslutningsafgift og
rykkergebyr.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
(Morten Bo Larsson ønsker ikke genvalg, Marianne E. Larsen ønsker
genvalg).
7. Valg af 2 revisorer samt
revisorsuppleant.
8. Eventuelt.
Forslag fra medlemmerne, der
ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være et af bestyrelsesmedlemmerne i hænde senest
MANDAG DEN 13. MARTS 2000.
Bestyrelsen
Årsberetning
1999/2000
TV3 & TV3+ : Aftalen blev i det
forløbne år opsagt for at lægge pres på kanaludbyderen, for
at
ændre de på det tidspunkt uhørt høje priser på enkeltprogrammer. Dette pres fra ca. 400.000
husstande over hele landet førte dog ikke til en ændring af priserne, så Flimmer besluttede på en
ekstraordinær generalforsamling at beholde begge kanaler, trods de høje priser.
Strømsvigt: Vi havde det uheld i sommer, at vores hovedstation gik helt død og alle husstande
havde sort skærm en lørdag aften. Problemet var en SEAS-stander, som var brækket op, og da det regnede vandret netop den aften kortsluttede den fuldstændigt. SEAS fik dog inden for et par timer
rettet fejlen og alt kørte igen.
Sløjfeanlæggene i Stenløkke og Grønløkke blev i løbet af november måned ændret til
stikledninger, så alle husstande nu har deres egne signaler direkte fra en forstærker. Denne ændring
forløb godt, taget i betragtning, at der var 40 husstande involveret. De største indvendinger har vi
fået vedr. installationerne inde i husene, hvor nogen gerne ville have trukket ledningerne pænere.
Omvendt har bestyrelsen fået tak fra flere af de husstande der før lå sidst på ledningen, som nu har
fået et mærkbart bedre signal.
Stormen i starten af december ramte også Flimmers anlæg, da vores tre paraboler alle blev blæst
vinde og skæve og måttes skiftes. Det var først muligt at fejlmelde skaderne til STOFA søndag
morgen kl. 7.00 da linierne var blokeret hele lørdagen. Fejlene var rettet søndag eftermiddag.
Det var nok ikke gjort helt godt nok, for de næste gange det blæste blev signalerne dårlige igen.
Det er rettet nu.
TV Danmark 1 & 2: Bestyrelsen valgte at distribuere TV Danmark 2, da denne kanal er ”gratis”,
samt at tage TV Danmark 1`s skæbne op på generalforsamlingen, da den vil koste ca.135 kr. om året pr. husstand. Det mente vi, at der nok var andre, der gerne ville have indflydelse på.
Eurosport forsvandt tre dage omkring den 20. januar 2000. Vi havde teknikere ude et par gange;
men de måtte give op, indtil vi fandt ud af, at vores nye år 2000 sikrede kort var registreret forkert i
Frankrig, og af den grund var lukket. Det blev rettet med det samme, så man igen kunne se tennis.
Hybridnettet: Vi har sidste informationer med fra Ulvelunden til generalforsamlingen.
Hjemme side: http://hjem.get2net.dk/flimmer/ er desværre ikke opdateret siden november, da vores
udbyder ikke understøtter programmet Frontpage 2000, som siden er lavet i. Vi overvejer at flytte
siden til Havdrup-siden www.havdrup.dk/flimmer/ , da vi kan slå to fluer med et smæk, nemlig et
navn der er let at huske, og at vi kan opdatere siden igen.
Fremtiden: Tre fra bestyrelsen har været til informationsmøde hos STOFA omkring fremtiden for
vores anlæg. Vi var igennem følgende punkter: Antal kanaler, pay pr view, Internet og digitale
pakker.
Forslag fremsat af bestyrelsen
TV DANMARK 1 oprettes som ny
kanal i nettet.
.