Flimmernet

din lokale medieleverandør i Havdrup

streaming i EU

Se YouSee TV når du er på ferie i EU fra 1. april

Fra 1. april 2018 kan du, som Flimmer kunde med Tv-abonnement hos YouSee, tage al din underholdning med, når du rejser indenfor EU. Det betyder, at du kan streame live-tv og de film og serier, der hører med i dit Flimmer (YouSee) Tv-abonnement, når du besøger et af de 28 EU-lande.

Og du behøver ikke at pakke en ekstra kuffert for at få det hele med. Du skal bare have YouSee Tv & Film-appen for at få adgang til dine tv-kanaler og streamingtjenester på din mobil eller tablet. Så uanset om du er i badetøfler eller skistøvler, kan du bare læne dig tilbage og streame de favoritprogrammer, du også ser derhjemme.

Du kan tage dine tv-kanaler og streamingtjenester med dig i op til 30 dage ad gangen.

Du får al din underholdning med på turen

  • Du kan streame al det indhold*, der hører til dit Flimmer tv-abonnement på YouSee Tv & Film-appen. Du kan også gå på tv.yousee.dk på din pc.
  • Når du skal streame dine tv-kanaler og streamingtjenester, skal du have internetforbindelse. Vi anbefaler, at du benytter en wi-fi-forbindelse, hvis du har mulighed for det. Så bruger du nemlig ikke af din datapakke når du streamer.

*For at se TV 2 via appen skal du have et TV 2 Ude-abonnement til 5 kr. om måneden. Det kan du bestille ved at ringe til kundeservice på 70 70 40 40

Som en hovedregel bruger man ca. 60 MB til at streame en times musik, mens man bruger ca. 600 MB på en times tv-streaming.

Se hvilke lande, der er inkluderet:

Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig

Du kan tage dine tv-kanaler og streamingtjenester med dig i op til 30 dage ad gangen. Herefter skal du bruge din telefon, tablet eller pc i Danmark, før du igen får muligheden for at streame tv i udlandet.

EU valgte sidste år at forbyde de såkaldte geoblokeringer. Ifølge EU strider de mod tanken om et indre marked i de 28 EU-lande.

YouSeeYousee Play

Flimmernet • 7. marts 2018


Previous Post

Next Post