Radio
Analoge FM radio frekvenser
Eftersom mange af foreningens medlemmer benytter FM signal fra kabelstikket til at høre FM radio på deres anlæg, har bestyrelsen derfor en aftale med Tunenet om levering af FM radio signal.
FM slukkes i Flimmer kabelnet med udgangen af maj 2024
Tunenet planlægger lukning af FM ultimo maj 2024. Det er ikke til et fremskaffe reservedele; der er yderst få lyttere tilbage, som hører FM via kabelnettet.
Men først og fremmest er grunden, at frekvensområdet, hvor FM er placeret, skal bruges til internettrafik. Vi er løbet tør for kapacitet til upstreamtrafik. Derfor udvider vi dette, og det kan kun ske på bekostning af FM.
Indtil da gør vi hvad vi kan for at holde FM i live. Vi opfordrer alle, der benytter FM via kabelnettet, til at skifte til digital signalforsyning, sådan som det er sket på TV for snart mange år siden.
Radiokanalerne på din radio
Bruger du en stue-antenne i din radio, for at høre dine radiokanaler, varierer frekvenserne afhængig af, hvor du bor. Der findes flere hjemmesider, der forklarer, hvilke frekvenser radiokanalerne ligger på, der hvor du bor. Du kan blandt andet bruge hjemmesiden dkradio.dk, hvor du finder en oversigt over alle danske radiokanaler.
Frekvens | Station |
88,4 | BBC World Service |
96,1 | Radio 100FM |
97,0 | DR P2 Klassisk |
97,7 | The Voice |
99,4 | DR P5 |
100,5 | Radio 4 |
101,5 | DR P1 |
102,7 | P4 KBH DR |
103,2 | DR P3 |
106,6 | DR P6 Beat |
107,6 | POP FM |
Vær opmærksom på, at hvis du har kunnet finde FM stationer på andre frekvenser end de her nævnte, kan det skyldes at din radio ikke er helt “tæt” for direkte indstråling af udefrakommende signaler gennem luften (dvs. at de FM-sendere der er i lokalområdet smutter ind på din modtager gennem et”utæt” antennekabel og af den grund ikke er gode at lytte på).